Uge 29.


Mandag d. 17/7-2017.

Jeg ved ikke lige, hvad der gik galt i dag - men alle sov længe, og der var ikke liv i vognen før kl. 9.30. jeg tror simpelthen vores hoveder er mættet med oplevelser, så kroppen valgte at tage en slapper.

Vi skulle skifte plads på campingen i dag, da der ikke var plads til 2 overnatninger samme sted, så vi startede vognen og kørte ud til et lille trail (Dickson trail) der lå ca. 4 km. fra campingpladsen. Her pakkede vi taskerne med grej til morgenmad, og gik ud til et lille udsigtspunkt, hvor vi spiste sen morgenmad.

Efter morgenmaden gik vi den lille rundtur på ca. 1,5 km, som førte os ad skovstier, trapper og boardwalks igennem skoven - forbi små vandfald. Vildt flot lille tur.

Kl. 12.30 vendte vi tilbage til campingen, og smed vognen på vores nye site (uden strøm og vand), hvorefter vi skyndte os ned til kysten for at se konsekvensen af ebbe, når den nåede klimaks kl. 12.51. Vi vandrede ud på den blotlagte havbund ca. 1 km ud fra land. Forskellen mellem ebbe og flod er 12 meter i Fundy Bay, hvilket er verdens største forskel - det er godtnok en del.

Tilbage ved vognen kl. 14. spiste vi frokost, og tog derefter 1,5 time gør-det-selv-tid, hvor ungerne læste, og de voksne lavede kryds og tværs, og fik vasket tøj.

Kl. 16.30 smuttede vi afsted ad et andet trail, som lå i gåafstand fra campingen. Det hed Coastal Trail, og var en ca. 2,5 km tur ud og tilbage til Heering Beach. En vildt flot tur, der stillede rimelige krav til fysisk form og styrke i benene. turen blev belønnet med en lille afsides beliggende strand, hvorfra Katrine og jeg tog en dukkert i Hudson Bay saltvand.

Vi nåede stranden ca. kl. 18, og gik tilbage ½ time senere. Kl. 19.30 var vi tilbage ved headquaters, hvor vi som det sidste kom forbi en lille sø, hvor bævere rendte rundt og spiste græs.

Bæveren betød alt andet end lige, at vi ikke nåede ind til Alma i tide til at spise på den restaurant vi havde udset os (alt lukkede kl. 20). Vi fandt heldigvis Alma's Boathouse Restaurant, hvor det lykkedes os at få friskfanget hummer fra Hudson Bay - det var dæl'me lækkert.

Dorthe og jeg fik en hel hummer hver, mens Katrine og Christoffer fik en hummersandwich.

Det blev sent før vi kom tilbage til camperen, så det blev til en hurtig kop kaffe, og så var det sengetid.








































Tirsdag d. 18/7-2017.

Op kl. 08. Efter morgenbadet gik Christoffer og jeg i gang med at pakke bilen ned, så vi var klar til at spise morgenmad, når pigerne kom tilbage fra deres bad.

Kl. 9.30 var vi klar til afgang. Vi havde lovet ungerne, at vi lige ville køre forbi søen ved headquarters, for at se om bæverne stadig lavede den fantastiske lyd vi havde hørt nogen gange forleden. Vi hørte masser af bævere brumme, men vi så ikke nogen. Vi gik søen rundt, fandt deres hule, og en masse træstammer der var gnavet over og væltet (det ser faktisk præcist ud som på tegnefilm).

Herfra gik turen op langs kysten, hvor vi gjorde stop ved Hopewell Rocks. Nogen super flotte stenformationer, som er blotlagte når det er lavvande, og er små øer når det er højvande.

Herfra gik turen videre til Moneton og derfra til Truro, hvor vi fik handlet - Fra Truro var der stadig 300 km til Whales Cove lige syd for Digby, og det virkede som en urimeligt lang distance, da det lignede at vi skulle kører hovedvej og ikke motorvej. Pludseligt blev det vi troede var en 6 timers tur til en 10 timers tur.

Heldigvis ramte vi, da der var 250 km igen, igen en highway, og så fik vi fart på igen. Vi var fremme kl. 20, blev indkvarteret og fik startet grillen. Aftensmaden blev lavet, mens ungerne blev sluppet løs en ½ time, så de kunne få gasset af.

Resten af aftenen gik med at kigge på planerne for de næste par dage, inden det blev sengetid kl. 23.


Onsdag d. 19/7-2017.

Ligesom sidste gang, hvor vi havde kørt langt, så var der ingen der rigtig kunne komme i gang her til morgen. Der var ikke helhjertet gang i vognen før kl. 9.30.

Vi stablede morgenmad sammen, og transporterede hver vores madskåle med op til et lille udsigtspunkt, der lå lige bag vores campsite - her nød vi morgenmaden stille og roligt.

Efter morgenmaden gik vi i gang med at bestille færge fra Digby til Saint John (hvilket ville spare os for ca. 600 km transport, hvis vi altså skulle over til fastlandet for at krydse den amerikanske grænse).

Bagefter fik vi booket en hvalsafari til dagen efter fra Brier Island (det længste man overhovedet kan komme mod syd på Digby Neck, Nova Scotia. Så fik vi konfirmeret et par campsites i USA, og vi var derefter ved at have styr på resten af turen.

Med ovenstående klaret, vandrede vi mod strandede ved Whale Cove, hvor vi fandt en geocatch, og fik lagt en trackable i æsken, som vi havde haft med fra Mallorca (hvor vi fandt den i påsken).

Tilbage i camperen tog alle en god time, hvor der blev arbejdet på kryds og tværs, spillet bip-bip spil og læst.

Sidst på eftermiddagen satte vi ud mod Whale Cove igen, hvor vi satte os og så tidevandet komme ind. Selvom det ikke er det sted, hvor vandet stiger mest, så kom det alligevel så hurtigt, at vi kunne se det stige. Vi så desværre ingen hvaler inde fra land.

hjemme igen blev grillen startet, så vi kunne få noget kylling til aftensmad - om aftenen spillede vi kort og skrev dagbog.

 





















Torsdag d. 20/7-2017.

Vækkeuret var sat til kl. 08, da vi var fast besluttede på at være på Brier Island så tidligt som muligt i dag.

Man skal med 2 færger fra East Ferry til Tiverton på Central Grove, og derefter igen fra Freeport til Westport på Brier Island. Da vi havde lidt svært ved at vurdere, hvor lang tid det skulle tage, valgte vi at tage afsted tidligt og spise morgenmad på Brier Island.

Vi var fremme kl. 10, og trillede af små veje og grusveje ud til Brier Islands sydspids for at spise morgenmaden efter at vi havde checket ind ved Brier Island Whale and Seabird Cruises på havnen.

På øens sydspids fandt vi et fyrtårn, og vi var nok de eneste mennesker i 200 km's omkreds (sådan føltes det). Der var smukt og noget afsides derude. Vi spiste morgenmad, fandt en geocatch, og trillede så tilbage til Westport for at blive checket ind på båden.

Kl. 12.30 var det afgang med båden, og det gik i et sindigt tempo ud af havnen mod Hudson Bay. Vi var utroligt heldige med vejret. Der var næsten havblik, og solen skinnede - det var skønt.

Båden blev fulgt af delfiner og søler, som nysgerrigt fulgte med i hvad der foregik.

Derefter gik der 15-30 minutter på vandet, hvor der ikke skete det store, indtil vi pludseligt i horisonten kunne se hvalsprøjt.

Båden knoklede sig afsted, og lige pludseligt lå vi klods op og ned af en kæmpestor pukkelhval. En mor der lå og plaskede løs med en unge - de hyggede sig tydeligvis vældigt ude i vandet, og de kom et par gange meget tæt på båden. Det var helt fantastisk at se de flotte dyr, og og opleve så store væsener helt tæt på.

Vi var i land igen kl. 16, hvorefter vi ret hurtigt trillede til færgen for at komme tilbage til Central Grove, hvor nogen havde anbefalet os at køre forbi "the balancing rock" på vejen tilbage. En 7 meter høj klippestump, som står og balancere på kanten af en anden klippe. Her var også en geocatch.

Vi fortsatte hjem, og var tilbage kl. 18.30, hvor vi mætte af oplevelser gik direkte hen til den lille deli der lå på campingen, og bestilte 4 stk. Fish and Chips. Alle var udmattede efter en lang tur på havet, og en stor oplevelse med hvaler, så kl. 21.30 var alle i seng.

Det skal lige nævnes, at Christoffer lige har læst Harry Potter nr. 1 færdig på engelsk, og han er startet på en ny bog på engelsk nu, som vi hentede på campingens byttebiks. Sejt.

 


Fredag d. 21/7-2017.

Transport igen. Vi havde booket plads på færgen fra Digby til St. John - en sejltur, der ville spare os for i alt 600 km i bilen, hvilket vi så meget frem til.

Vi kørte fra campingen kl. 8.30, og var fremme ved færgen kl. 9.30, så der var god tid til at checke ind, og komme i kø til færgen, der sejlede kl. 11. På parkeringspladsen fik vi hevet morgenmaden frem, og vi gik gik lidt rundt mens vi ventede på færgen.

Vi kom ombord til tiden, og kl. 11.15 sejlede vi afsted fra Nova Scotia - turen på tværs af Fundy Bay tager 2 timer og 15 minutter, hvorefter vi skal af i St. John i New Brunswick ca. 120 km nord for den amerikanske grænse.

Vi trillede direkte fra færgen hen til nærmeste Wallmart for at få handlet ind, og så satte vi kursen mod den amerikanske grænse ved St. Stephens.

Vel fremme kl. 15 blev vi hevet til side. ETSA havde vi heldigvis lavet hjemmefra, så det gik rimeligt smertefrit med at komme over grænsen - det tog ca. 25 minutter, så kunne vi trille ind i Maine.

Vi stoppede ved den første tank vi mødte, fik tanket og spiste frokost. Derefter overtog Dorthe bilen, og fik os transporteret de næste 220 km frem til KOA Skowhegan, hvor vi havde bestilt en enkelt overnatning på vejen frem til White Mountain, hvor vi havde booket 3 nætter sammenhængende.

Aftenen på KOA Skowhegan blev brugt med et længe savnet gensyn med en pool, hvor ungerne hængte ud mens vi fik startet grill og lavede aftensmad. Meget mere skete der ikke denne aften.














Lørdag d. 22/7-2017.

Der var ingen vækkeur i dag, så vi kom ikke op før kl. 8.30. Alle var i bad, og mens tøserne blev færdige, fik Christoffer og jeg dækket morgenbordet.

Efter morgenmaden smuttede ungerne og jeg i poolen, hvor vi hoppede rundt og fik plasket af, indtil vi skulle checke ud kl. 11. Derefter gik turen videre mod Mountain Lake Water Resort, en lille køretur på ca. 200 km, som var overstået på 3 timer (incl. en kort afstikker ind og handle undervejs).

Turen var vildt smuk. Måske ikke så hurtig, men til gengæld gik den af Highway 2 ind gennem en masse små byer, ud over åbent land, og med ufatteligt mange træer samt større og mindre valleys inde mellem bjergene omkring Mount Washington der skyder næsten 2 km i højden.

Fremme kl. 14.30 fandt vi en skøn camping med pool og en sø hvor der kunne bades. Badetøjet blev fundet frem, og vi smuttede alle efter frokost i poolen, og derefter ned til søen for at plaske rundt.

Kl. 17.30 gik ungerne på legeplads, Dorthe gik op og fandt et sted og vaske tøj, mens jeg gjorde rent i autocamperen og lavede aftensmad.

Ungerne klarede et bål lidt senere, så vi kunne riste marshmellows og få en velfortjent båldessert på bedste spejdermanér.

Kl. 22.30 sengetid for alle.


Søndag d. 23/7-2017.

Vækkeuret "virkede ikke" i dag - i hvert fald ikke før kl. 09 - alle snorksov, og gad ikke rigtig op.

Efter Christoffer og jeg havde været i bad gik jeg i gang med at lave pandekager til morgenmad. Så da pigerne kom tilbage, var der friske pandekager med blåbær og ahornsirup til morgenmad - ikke dårligt.

Efter morgenmaden flyttede Dorthe og ungerne til poolen, mens jeg fik tømt bilens kloak, koblede strømmen fra og rullede diverse presseninger ind. Jeg hentede ungerne og konen oppe ved poolen kl. 11.30, hvorefter vi trillede de ca. 40 km der var ud til Mount Cannon Aerial Tramway, som skulle bringe os op til toppen af Mount Cannon.

Mount Cannon er et vintersportssted, hvor liftene også er i drift om sommeren. Bjergtoppen ligger i 1300 m's højde. Vi kom op, og gik en lækker tur omkring bjergtoppen, og endte med at spise frokost deroppe før vi skulle ned igen.

Vi snuppede en geocatch, og tog ned igen. Her så vi New England Ski Museum (en lille udstilling lige ved liften), og fik handlet lidt souvenirs.

 En super fin tur oppe på Mount Cannon.

Kl. 15.30 trillede vi hjem til campingen igen. Kun afbrudt af en optankning undervejs. Resten af dagen gik med at hænge ud på campingen - en skøn fordeling af tid mellem poolen og søen.

Kl. 18 blev grillen tændt, og vi fik lavet kylling og bagte kartofler - kongemåltid.

Bagefter havde ungerne sørget for, at der var et godt bål til at riste marshmellows på, og da myggene blev for meget trak vi ind i camperen, hvor vi spillede kort indtil sengetid.























 

Sidst opdateret :

07. november 2020 TEAM MAXIMUM : 
16:37:19 © JWJ 2001-05