Uge 28.


Mandag d. 10/7-2017.

Vi samlede os sammen til at stå op omkring kl. 8.30 i dag. Dagen er skiftedag = ventetid forude store dele af tiden.

Vi havde 2,5 time til at få pakket taskerne, spise morgenmad, og få rømmet lejligheden. Kl. 11 drog vi af, og så var der en times tid der skulle fordrives, før vi skulle hentes af en forudbestilt taxa, som skulle bringe os til Motorhome Travel nord for Toronto.

Vi hængte ud en times tid i parken overfor CN Tower, og drog så ned til bagenden af vores hotel for at vente på taxa'en.

Christoffer og jeg troede knap nok vores egne øjne, da en vaskeægte limousine kom trillende. Der var simpelthen tale om en vaskeægte 8 meter lang limousine med sofa, bar og lounge bag chaufføren. Turen ud til Motorhome Travel i Bolton tog ca. 45 minutter.

Vel ankommen fik vi checket ind ved vognen, som blev pinligt grundigt gennemgået. Lækker vogn med sindsygt god plads med slide-outs tullet ud til hver side. Stor stue og fint soveværelse til de voksne.

Efter at have modtaget vognen trillede vi direkte til nærmeste Wallmart, der lå ca. 5 km væk, for at få tanket op på alt det vi mangler - dvs. alt fra en kost, til mad, til grill osv.

Kl. 16 var vi endelig på vejen. Der var i dag 250 km der skulle tilbagelægges langs Lake Ontario, hvilket tog ca. 4 timer pga. kø omkring Toronto, så vi var fremme omkring kl. 20, hvorefter Dorthe hurtigt fik bakset en aftensmad sammen, mens vi andre pakkede vores tasker ud.

Kl. 22 faldt der ro over vognen, og vi gjorde os klar til den første aften af mange i vores nye lækre autocamper.


 







 

Tirsdag d. 11/7-2017.

Alle sov længe i dag, selv Christoffer strakte den til kl. 07 før han vågnede. Skønt han var vågnet kl. 05 den sidste uges tid.

Vi spiste flervarvet morgenmad, og derefter var planen at vi skille ned til Sandbanks Stranden, og hænge ud det meste af dagen.

Kl. 10 drog vi aftes, på det der skulle vise sig at være en vandretur på 3,5 km gennem skov og eng. Vel fremme fandt vi et lækkert stykke strand, og skønt badevand i Lake Ontario (ferskvand). Ungerne gik i koma ved udsigten til endeligt at kunne komme ud og bade, og knægten gik naturligvis i gang med at bygge sandslot.

Meget mere end det blev det ikke til før vi gik tilbage til vognen og spiste frokost kl. 14.

Dorthe og jeg brugte en times tid på at planlægge og bestille camping de næste nætter, så vi havde styr på ruten frem mod Fundy State Park, helt ude tæt på Nova Scotia.

Derefter vandrede vi ned til Dunes Beach, som lå væsentligt tættere på vores campsite end den forrige strabnd. Her danner en af verdens største klitter baggrunden ved den strand som vi brugte de næste par timer på.

Aftenen gik med at Christoffer samlede grillen, så vi kunne grille vores første kylling, der blev sat til livs med pesto pasta, salat og sodavand.

Herefter sengetid efter første hele dag på egen hånd omkring kl. 22. Alle solmætte og trætte efter en stille og rolig dag.


Onsdag d. 12/7-2017.

Vågnede op kl. 08 til en skyfri himmel, og morgenmad i det fri. Dejligt og enormt lækkert at kunne spise udenfor efter storbyens ræs.

Efter morgenmaden smuttede Dorthe og ungerne ned til Dunes Beach, for at bade mens jeg gjorde vognen klar til afgang. Siderne skulle rulles ind og vognen skulle kobles fra - til sidst skulle toilettet tømmes på campingpladsens dumping site.

Jeg stødte til de andre nede ved stranden, hvor ungerne havde været i gang med at vælte det hele igen.

Kl. 11 trillede vi fra Sandbanks State Park mod Murphys Point State Park, som ligger ca. 200 km mod nordøst (mod Ottawa). Turen blev smule præget af, at jeg skal til at øve mig i at undersøge hvordan vejen som vores GPS foreslår er.

Først havnede vi på en omvej øst for Picton, hvor vi kom til et færgeleje der ikke tog RV's med. Vi måtte vende om, og tog en omvej på 18 km, hvorefter vi kom ud på 401 east motorvej mod Kingston, hvor vi var inde i et Wallmart og handle.

Turen gik derefter videre ud af highway 32, hvor vi efter ca. 3 timers kørsel (og kun 20 km tilbage) havnede ved en slusebro, der ikke var bred nok til vores bil. Det blev en tilbagetur mere, og en omvej på 40 km, før vi endelig var fremme ved Murphy's Point.

Checkin forløb stille og roligt, og vi fik tildelt en site vi var nødt til at bytte, fordi vi ikke havde en ledning der var lang nok til at nå ud til strømstanderen.

Før aftensmaden gik vi en tur rundt på pladsen, vi fandt stranden og en masse kajakker og kanoer til udlejning, som vi tænkte vi skulle bruge i morgen.

Kl. 20 fik vi hotdogs med grillede pølser, og lidt salat til aftensmad. Derefter var vi på aftentur, og Katrine var ude og få en aftensdukkert i søen.

Derefter hjem, skrive dagbog - ud og kigge på ildfluer, og så i seng og læse.













 














Torsdag d. 13/7-2017.

Dagen startede totalt op ad bakke - det var skyet og koldt udenfor (15 grader). Desuden var køleskabet sat ud i løbet af natten, så al frost var tøet op og lige til at smide ud (det sker, når vognen holder skævt, at køleskabet ikke kan køre).

Efter morgenmaden travede ungerne og jeg op til Camp Store, hvor vi for eden rørende pris af 37 CAD lejede 2 kajakker og 1 kano i et helt døgn.

Vi gik tilbage til camperen, og skiftede til tøj der kunne tåle at blive vådt, hvorefter vi smuttede ned til stranden, hvor bådene lå klar til os.

Vi drog aftsed, og sejlede en utrolig dejlig tur i stille farvand i mellem skov og små øer. Et virkeligt smukt område og farvand. Vi så en odder, og fandt 2 stk. geocatcher på 2 afsides liggende øer, som lå på grænsen mellem Hoggs Bay og Big Rideau Lake. Den sidste geocatch lå på randen af Big Rideau Lake, og pigerne vendte om i kanoen da vandet blev lidt uroligt. Christoffer og jeg kørte på med kry hals, selvom bølgerne var lidt voldsommere end inde mellem træer og små øer.

Tilbage kl. 13 lagde vi til ved stranden, hvorefter vi drog hen til stranden ved State Parken, for at smøre nogen sandwich og få lidt at spise.

Bagefter lagde vi os på stranden og nød at solen var kommet frem, mens vi badede læste og lavede kryds og tværs.

Kl. 17 satte vi ud på en tur mere., og fandt denne gang en odder der svømmede fra os, en skildpadde der sad på et væltet træ ude i vandet, og vi så en slange der lå og solede sig inde ved bredden. Super spændende og meget heldigt.

Tilbage ved camperen blev grillen tændt, og der røg bagekartofler på mens vi var oppe og returnere udstyret i Camp Store igen.

Aftensmaden blev hakkebøf, bagte kartofler og salat - skønt. Bagefter tævede Katrine os gentagne gange i UNO, hvorefter sengen kaldte til ro omkring kl. 22.


Fredag d. 14/7-2017.

Op rigtig rigtig tidligt i dag. Dette var den første af et par "køredage" der var planlagt for at nå frem til Nova Scotia, og nå at have lidt tid derude inden vi skulle vende snuden tilbage mod Toronto.

Kl. 6.30 startede vækkeuret, og selvom ingen reagerede før kl. 6.45, var vognen pakket og klar til afgang kl. 07. Første stop kl. 10, hvor vi spiste morgenmad i en lille by ca. 200 km fra start. Derefter fortsatte vi til indkøb, da vi manglede morgenmad, pålæg osv. osv. Herfra gik de næste 300 km af den i alt 550 km lange tur i dag videre, indtil vi ramte KOA Quebec kl. 15.

Vel fremme fik jeg hurtigt booket en tur ind til byen dagen efter for os alle sammen, hvorefter vi trillede ned på vores plads, og fik koblet vognen på strøm og kloak.

 Kl. 16. var alle i poolen, og vi nød de overraskende 26 grader og strålende solskin , som fandt vej på trods af en ellers lidt dårlig vejrudsigt.

Resten af dagen gik med at være ved poolen, og derefter brugte Dorthe og jeg et par timer på at se fremad til camping de næste 5-10 døgn - spændende, at turen skal gå over både Nova Scotia, ned over USA og tilbage til Canada før vi skal hjem. 


 





















Lørdag d. 15/7-2017.

Der var vækkeur på i dag - alene af den årsag, at vi havde booket plads på shuttle service, som skulle transportere os fra campingpladsen ind til Quebec City kl. 9.30. Usædvanligt tidligt, og det krævede også lidt overtalelese at få kroppen læsset ud af sengen.

Vi var klar præcis på klokkeslettet, og blev kørt ind til Place d'Arms i Quebec Centrum (den gamle bydel bag ringmuren).

En utrolig smuk og anderledes by, der minder mere om Paris end et sted i Canada. Smalle stræder, stenhuse, gode restauranter osv. osv.

Vi startede med at gå ned langs en promenade (terrasse Dufferin), langs den gamle bydels ydre afgrænsning. Vejret var lidt formiddagsgrumset, men det klarede op til strålende solskin kl. 11.

Efter at have vandret hen langs bymuren havnede vi ved citadellet, som er den gamle fæstning der udgjorde byens forsvar mod fjender der kom ad floden. Her gik vi rundt og kiggede på fæstning, kanoner og udsigt.

Sulten meldte sig, så vi trak tilbage mod Place d'Arms for at finde noget mad - det blev til en indendørs café tæt på centrum, hvor vi fik en skøn frokost.

Derefter gik vi ned til Basse-Ville (nedre bydel) omkring havnen, hvor vi så Rue de Champlain, og gik rundt og nød det smalle handelsstræde, mens vi travede ud mod Museum de Civilisation, hvor ungerne trak os gennem 4 udstillinger om de oprindelige folkeslag og quebec's egen historie.

Hele tiden inde i Quebec nød vi udsigten til det enestående flotte Chauteau Frontenac, der lå øverst i byen og knejsede over det hele.

Efter museet fik ungerne løbepas til at gå på jagt efter souvenirs den sidste times tid inde vi blev hentet igen kl. 18.30 af shuttle bussen, som skulle bringe os tilbage til campingpladsen. Alt i alt en dejlig dag i en skøn gammel by, krydret med sol og masser af indtryk.

Hjemme igen brugte jeg resten af aftenen på at booke campingpladser, mens Dorthe og ungerne var oppe i poolen og bade.

Tidligt i seng, da vi skulle tidligt op igen i morgen.


Søndag d. 16/7-2017.

Op SINDSYGT tidligt - uret ringede allerede kl. 06. Det er store køredag, da vi skulle tilbagelægge 750 km fra Quebec City, og helt ud til Fundy Bay State Park ved Fundy Bay (strædet mellem fastlandet og Nova Scotia).

Kl. 6.30 var vi pakket og klar til afgang, hvorefter vi rullede ud mod første stop som lå 200 km ude på ruten, hvor der skulle tankes op. Derefter kørte vi ca. 50 km mere, hvorefter vi holdte ind ved et Wallmart for at proviantere.

Sjovt at se, at der holdt 15-20 autocampere på parkeringspladsen. Først troede vi de havde været inde og handle, indtil vi kunne se, at flere af dem var overnattende på parkeringspladsen. Det viste sig, at Waalmart tillod at man brugte deres parkering til den slags, hvilket giver rigtig god mening, hvis man bare er på passage.

Efter at have handlet overtog Dorthe rattet de næste 2-300 km, hvorefter vi spiste frokost et sted midt i staten New Brunswick.

Med 200 km tilbage efter frokost, så var vi endeligt fremme kl. 18.30 (vi tabte en time undervejs, da vi krydsede en tidszone på grænsen til New Brunswick).

Fremme ved Fundy Bay State Park blev vi indkvarteret, og gik en skøn aftenstur ned til Byen Alma, som lå meget tæt på headquaters. Den lille by blev vurderet og vi løb mulighederne igennem, flere restauranter med frisk hummer på menuen kaldte på et genbesøg i morgen.

Aftensmaden blev sen (kl. 21), men delikat med burger og grillede hakkebøffer.

Kl. 22 var alle i seng, så satser vi på at vejret i morgen bliver lige så dejligt som det har været i dag.








 

Sidst opdateret :

24. oktober 2020 TEAM MAXIMUM : 
17:40:36 © JWJ 2001-05