D. 26/4-1999.

Av av av - tømmermændene hænger i baghovedet da vi endelig står op omkring kl. 9.30 - heldigvis ser nogen (til stor fryd for andre !!!) mere hærgede ud end andre. Efter en hurtig morgenmad tager de fleste af os afsted med George, på en tur gennem en lokal fiskerlandsby lige ved siden af der, hvor vi bor.

Vi spadsere gennem byen i kraftigt tiltagende varmegrader ud til Zanzibar's nordspids. Det er for fedt - naturen er tropisk med palmer og strandsand overalt. Tiltageturen tager vi ad stranden, og solen har nu for alvor fået fat - så resten af tiden indtil frokost bruges på stranden - samt at se på Darren & Simone som får lavet "tatoveringer" med Henna.

Kl. 13 havde vi en aftale med det engelske hold på volleybanen (det var med blandede følelser vi så frem til denne - Chris mente, at vi havde været så kæphøje aftenen før, så skulle vi gå hen og tabe ville det være for pinligt !) - Indsatsen var en øl til vinderne, og heldigvis lykkedes det Drifter's hold, at hive en kneben sejr på 3-2 hjem......

Efter anstrengelserne på volleybanen, hang vi resten af dagen indtil happy hour kl. 18 på stranden og nød solen.

Efter en ret afslappet dag blev det sengetid omkring kl. 23.00 - stemningen var lidt mere mat i dag end dagen før !!!.

Lokal fiskerlandsby - Zanzibar.

Lokal fiskerlandsby - Zanzibar.

"Rigtig" strand - Zanzibar.

Aftenhygge - Darren & Jacob, Zanzibar.

Beachvolley med vores nye venner - Zanzibar.

Beachvolley med vores nye venner - Zanzibar.

Udsigten fra strandbaren - Zanzibar.

George (vores lokale guide) - Zanzibar.

Kirken over Slavepits'ne - Stonetown.

Typisk gade - Stonetown.

Jarad, Jacob & Mads "nyder" frisk kokosmælk - Zanzibar.

Byggeplads i midten af byen - Stonetown.

Vores kære lastbil - på vej til Arusha, Tanzania.

Mount Kilimanjaro - Tanzania.

Mindtpunkt mellem Cape & Cairo - Arusha.

Afgang til Ngorongoro og Serengeti - Arusha.

Udsigt over krateret - Ngorongoro.

Indgangen til Serengeti.

En stak ribben og sultne gribbe - Serengeti.

Gepard - Serengeti.

Udsigt over sletterne - Serengeti.

D. 27/4-1999.

I dag sov vi længe igen - men allerede efter et morgenbad og morgenmaden, mødtes vi med vores engelske venner på volleybanen kl. 11. Trist men sandt - dagens kamp endte med et smerteligt nederlag til Drifter's - englænderne var noget mere opsat på at vinde end vi var - og vi kunne ikke rigtig få det samme glid i spillet som dagen før.

Vi slikkede de psykiske sår under solens stråler på stranden indtil frokosten stod klar. Eftermiddagen blev tilbragt i baren, da en regnbue skulle passere før nogen gad bevæge sig udenfor. Vi hyggede, og så Darren's videooptagelser fra den foregående aften !!!!!!

Kl. 17 havde Chris arrangeret en lokal specialitet i restauranten - blækspruttesuppe med tilhørende ristede stykker blæksprutte. Det krævede en smule overvindelse at stoppe et tommelfingertykt stykke blæksprutte med sugekopper og hele svineriet i munden - men det smagte faktisk udemærket.

Aftensmaden var til en afveksling fisk - vi fik serveret en kæmpefisk på fad med alt hvad der hørte til så'n en karl. Gennemgående er maden på Zanzibar retter fra havet - derudover er øen muslimsk, så svinekød er ikke på menuen under alle omstændigheder.

Aftenen gik i selskab med George, som lærte mig at spille Bow - et kalaha agtigt spil (bare en smule mere besværligt ), der går ud på at røve modspillerens kugler.

Vi sad og nød vores strandbar - egentlig bare et overdækket stykke strand - gulv af strandsand, og med en pavillion i det fri ud over det indiske ocean.......meget lækkert sted.

D. 28/4-1999.

Tre irske gutter prøvede i dag at arrangere en dykkertur ved et nærliggende rev, men den aflyste vi desværre, da vejret ikke rigtig ville arte sig. Dagens vejrudsigt lagde i det hele taget op til småregn, så til sidst besluttede vi at pakke, og tage til Stonetown en dag før tid.

Omkring kl. 10 kastede vi os ind i minibussen, og satte kursen tilbage til Stonetown, hvortil vi ankom omkring kl. 11.30 - for efter indkvartering af sætte afsted til frokost inde i byen.

Efter spisning kørte vi ind i byen og vekslede flere penge til lokal valuta, og kørte derefter ned til en rundvisning i The Slavepits (noget jeg allerede havde set i et program fra Lonely Planet - og guiden var den samme !). Det var en smule ulækkert at se de steder, hvor man i sin tid opbevarede slaverne før de skulle sælges. De blev bogstaveligt talt stuvet som sild i en tønde, og holdningen var så, at hvis de overlevede det, så var det værd at sælge - ellers ikke........

Ovenpå slavepits'ne er der nu bygget en kirke, hvor alteret er placeret der, hvorfra man solgte og piskede  slaverne.

Efter rundvisningen gik vi en tur ind gennem Stonetown - og fik næsten klaustrofobi af de smalle stræder - det var ikke fordi biler var forbudt i byen - det var simpelthen en fysisk umulighed at komme rundt med en. Alligevel var gaderne ufatteligt støjende, og man skulle ofte springe til side for passerende cykler og knallerter. Oven i købet havde man fornøjelsen af at blive skræmt halvt ihjel, når en nærværende megafon pludseligt begyndte at smadre koranen ud over hele byen !!

Om eftermiddagen samledes vi på en tagbar, og nød den friske luft oppe over byen. Maden blev til pizza (yum yum) på en nærtliggende restaurant ved byens havn, hvorefter vi vandrede tilbage gennem "The Gardens" (også kendt fra Lonely Planet"), hvor der serveres en masse lokale specialiteter ved små boder - til uforskammede billige penge - vi kunne hurtigt blive enige om, at det ville blive spændende i morgen, hvor vi skulle have aftensmaden dernede.

Der blev spillet kort til ret sent på aftenen, hvorefter vi alle gik i seng.

D. 29/4-1999.

I dag fik vi lov at sove længe, men støjniveauet i Stonetown gjorde, at det ikke blev meget senere end 7.30 at folket var oppe.

1. punkt på dagsordenen var en "spicetour" på en lille gård lidt udenfor byen. Det var ret spændende at se alverdens eksotiske krydderier og frugter gro i ægte naturlig tilstand - mangofrugter, kokosnødder, citroner, chili, ingefær, kanel, vanillie osv. osv. Naturligvis var jeg dum nok til at tage et frisk peberkorn i munden og tygge på det- det vil jeg godt advare andre mod at gøre - det er nok noget at det mest smertefuldt stærke jeg nogensinde har prøvet - til morskab for alle andre end mig selv !!! Da rundvisningen var overstået købte de fleste lidt hjemmelavet krydderi (karry, peber !! og kanel), hvorefter vi satte kursen tilbage til lodgen.

Resten af eftermiddagen havde vi fri. Mads, Darren, Simone og jeg gik en tur ind i byen, hvor vi gik en lang tur langs havnen, og fandt noget nyt læsestof inde i byen. Sherrie-Anne og Tony tog en tidlig færge tilbage til fastlandet.

Sidst på eftermiddagen tog vi tilbage til lodgen, og pakkede sammen, hvorefter vi fulgtes ned til "The Gardens" for at få aftensmad. Det var utroligt billigt - Drifter's stak os 2000 Schilling i hånden (ca. 20 kr.), og det kunne faktisk lade sig gøre at spise sig mæt !!! Ubudet af forskellig slags mad var utroligt, og spændte fra diverse salgs pandekager til ristede kødboller, hjemmelavede pomfritter og pizza Zanzibar.

Kl. 20 var det afgang til havnen, hvor vi skulle borde færgen tilbage til fastlandet. Denne lagde fra kl. 22, for at sejle lidt ud af havnen og kaste anker. Af uforklarlige grunde, kræver Zanzibar pas for indrejse fra Tanzania (selvom det er en del af Tanzania), og derfor lader Tanzania ikke folk komme ind i landet fra Zanzibar før kl. 6 om morgenen, hvor de åbner deres paskontrol (det er jo Afrika !!). Heldigvis reddede jeg mig en fed plads i en vindueskarm, hvor jeg kunne kigge stjerner indtil jeg faldt i søvn.

D. 30/4-1999.

Vel ankommet til Tanzania og lykkeligt genforenet med vores kære lastbil, satte vi tidligt om morgenen kursen mod Arusha i det nordlige Tanzania (tæt på grænsen til Kenya).

Det meste af dagen gik med transport - men undervejs kørte vi ret tæt forbi Mount Kilimanjaro, som desværre ikke viste sig fra sin imødekommende side i dag. De indfødte kalder bjerget for "The Shy Mountain", fordi det næsten altid er dækket af skyer, hvilket også gjaldt i dag. Det lykkedes dog at få et glimt af en bjergside i sidste øjeblik.

kl. 18 ankom vi til Masai Camp i Arusha, som skulle danne base for safarien ud over Serengeti sletten og til Ngorongoro krateret.

Får dagens aftensmad fik jeg mit første rigtigt varme bad siden Victoria Falls - lovely jovely.

Der gik en smule øl i aftenen - camp siten havde en fin bar med poolbord og hele pibetøjet, og der var 2 andre overlands selskaber på stedet, så snakken gik jo.

D. 1/5-1999.

I dag sov vi til kl. 7.30 - hvorefter vi stod op, og efter morgenmaden pakkede lastbilen, for at sætte kursen ind til Arusha by (også set i Lonely Planet).

Der blev atter engang vekslet penge, og handlet ind til de næste dages safari. Desuden har byen et ret flot curiomarked, hvor jeg med møje og besvær fik en god handel på et Bowspil (jeg ville ha' det). Vejret var desværre ikke noget at råbe hurra for - ærligt talt, så havde jeg for første gang brug for en regnfrakke, da det ikke rigtig kunne bestemme sig for, om det skulle pisse ned eller la' være.

Vi kom tilbage til camp'en efter middag, og Mads og jeg tog et par runder på de nyerhvervede Bowspil, hvorefter vi fik en grundig gennemgang af Chris om, hvad der skulle ske på de næste dages safari.

Vejret klarede op om eftermiddagen, og efter at have solet mig lidt på taget af lastbilen, blev jeg "tvunget" til at deltage i en gang volley med de lokale fra campsiten. Drifter's hold vandt bigtime, og vi morede os alle over de lokale, som svinede hinanden til på det groveste hver gang de tabte en bold.

Aftensmaden i dag var den lækre gryderet Chris havde lavet til os en gang før da vi var på Zambezifloden - og som på holdets opfordring skulle blive den sidste aftensmad vi selv skulle tilberede.

D. 2/5-1999.

I dag fik vi lov til at stå op kl. 5. Vi skulle pakke alt sammen, og gøre klar til afgang mod Ngorongoro og Serengeti. Til turen var teldelt to stk. jeep's med lokale chauffører og en kok - vi skulle bare opleve.

1. stop blev gjort på kanten af Ngorongoro krateret efter ca. 2 timers transport. Udsigten heroppe er utrolig - krateret er en gammel vulkan, som i sin tid er sprunget i luften, og har efterladt sig randen omkring hele krateret, samt et 16 km² stort fuldstændigt fladt område nede i bunden (500 m nede). Turen forsatte i de 4-hjulstrukne til den camp vi ville komme tilbage til den efterfølgende dag, for at få serveret frokost, og vi fortsatte derefter gennem bjergene ud til Serengeti.

På vej ud over sletterne så vi masser af vildt som vi havde set før - forskellen var bare, at her er der utroligt meget af det i store flokke. Noget af det mere spændende var en Cheeta (Gepard), som vores chauffør pludseligt opdagede. Den lå og solede sig, og lod os betragte den fra ca. 5 m's afstand - den vågnede dog pludseligt op, da en flok gnuer passerede på den anden side af vores Jeep, og bestemte sig pludseligt for, at den var sulten, hvorefter den med uhyggelig hastighed (Geparden er verdens hurtigste landdyr - 110 km/h), satte efter en gnukalv, som den "desværre" ikke fik nedlagt - til alles store ærgrelse, da vi var ret opsatte på at se et drab - det lyder måske lidt barsk, men det er jo naturens gang. Efter 2 forsøg opgav den, og lagde sig tilrette i græsset igen.

2. gang vi var på afveje var, da vores chauffør opdagede en flok gribbe kredse over en kadaver et stykke inde på sletterne - vi kørte derind, men fandt ikke andet end en stak ribben, og naturligvis gribbene (som for øvrigt er en utroligt grim fugl).

Derefter gennem selve indgangen til Serengeti, men vi var åbenbart kommet gennem de største flokke af dyr - det eneste vi stødte på var et hold løver - der var alt for dovne til at flytte sig på grund af en flok stupide turister.

Sletterne er utroligt flotte - og vanvittigt store for en lille dansker - den slags vidder er man ikke vandt til hjemmefra. Nogen steder strakte græssletterne sig 30-40 km, helt ud til horisonten - det gjorde dybt indtryk på mig.

Vejret klarede op ude på sletterne, og solen kom til alles glæde atter frem fra skyerne. Da vi nåede dagens camp site pakkede vi alle hurtigt ud, og nød de sidste stråler, mens aftensmaden blev tilberedt, og nydt ved lejrbål, hvor vi hang resten af aftenen.